Knas i parforhold ‘et

Gode råd og tips til at fikse det og gøre det endnu bedre…

Ro og tryghed

Er mit parforhold godt?

Er du i et godt og sundt parforhold, vil du typisk opleve, at det følelsesmæssigt giver dig en ro og en tryghed.

Kan I finde ud af at snakke sammen om stort og småt også om de svære emner, så er I godt på vej mod et velfungerende forhold.

Et forhold i krise er ofte hvor i har svært ved at tale sammen.

Er nogle forhold mere rigtige end andre

Et parforhold er sjældent „rigtigt” eller „forkert”.

Der findes heller ikke en bestemt parforholdsmodel, der virker for alle.

Parforholdet er mere en dans for to. Fungerer dansen – har I det begge selv fedt, med at danse – er alt godt, uanset om andre synes, at jeres dans ser underlig ud udefra.

Har I svært ved at finde rytmen, og træder hinanden over tæerne hele tiden, vil dansen være knap så rar at være en del af, uanset om udenforstående måtte synes, at I virker „rigtige” sammen. Det er kun de to dansepartnere, der kan afgøre, om det fungerer og er „rigtigt”.

Godt Parforhold

Kan et forhold blive for tæt?

Det er vigtigt, at I ikke bliver alt for filtret ind i hinanden.

Selvom I er et par, der gør ting sammen, lever sammen og er sammen, skal du også bevare dit eget liv og din egen person.

Det giver parforholdet de bedste betingelser for at overleve og blive ved med at være interessant for jer begge.

Er SEX vigtigt?

Det er svært at sige noget generelt om sex og parforhold.

Et par kan have sex tre gange om dagen og stadig mangle noget i forholdet – et andet kan have det én gang om året og have det fantastisk sammen.

Jo mere intimitet, du har i forholdet, desto mere har du at stå imod med, når du støder på udfordringer og modgang.

Et godt sexliv er noget der kan være med til at give dig den intimitet.

God sex er altid godt for et forhold, og det er et tegn på, at noget virkelig fungerer imellem jer. Men det gode forhold indeholder også andet.

Plej dit parforhold

Du skal bidrage i stedet for at “kun” at tage.

Tænk over, hvad du kan bidrage med, i stedet for hvad du gerne vil have.

Spørg dig selv, hvad du kan investere og byde ind med. Put noget i puljen i stedet for kun at fokusere på, hvad du får ud af den.

Så får din partner normalt mere lyst til at gøre det samme, og så har I begge vundet.

Plej dit forhold

Hvorfor er det tit så svært at få det til at fungere?

Mange tror, at parforholdet handler om, at vi skal have noget.

Vi tror, at vores partner er til for os og for at gøre livet nemmere.

Når vi tror det – i stedet for at huske, at det er os selv, der har ansvaret for, at vores eget liv er godt – går det ofte galt.

Problemer i parforholdet bunder meget tit i, at vi er dårlig til at kommunikere om, hvad der trykker.

Mange mangler forståelse for hinandens liv og synspunkter og mangler evnen til at sætte sig ind i, hvad der foregår i partnerens verden.

Skal jeg give lige så meget som jeg får?

Du får det bedste parforhold ved at holde fokus på, hvad du selv putter i det, frem for hvad du vil have ud af det.

Jo mere, du giver, desto mere får du tilbage.

Så glem millimeterdemokratiet, og smid selv lidt ekstra i puljen. Det vil den kun vokse sig større af.

Er det dårligt at skændes?

Nej, skænderier er et tegn på, at I vil hinanden og langtfra er ligeglade.

Når man er to forskellige personer, er det helt naturligt og uundgåeligt, at der vil være sammenstød.

Skændes man slet ikke, er det sandsynligvis, fordi den ene part justerer og tilpasser sig rigtig meget til den anden.

Det er ikke hensigtsmæssigt for parforholdet.

Et skænderi er med til at slibe kanter og rydde op. Det giver energi, respekt, og jeres sex bliver måske også ligefrem lidt bedre bagefter.

Skændes I konstant, er det selvfølgelig en anden sag.

Et rask, eksplosivt skænderi i ny og næ er bestemt ikke tegn på, at jeres parforhold er dårligt eller ved at være slut.

Hvordan påvirker det mig, når der er knas i kærligheden?

Hvis parforholdet ikke fungerer, giver det dig en enorm usikkerhed og utryghed, og du bliver bange for at miste.

Det er hele dit fundament, der ryster, og det kan virke meget intimiderende.

Hvad skal jeg så gøre, når parforholdet er i krise?

Sæt ord på, hvad du føler og oplever. Sig til din partner, hvordan du har det: „Jeg er ked af, at…”.
 
Du skal ikke forvente eller kræve, at din partner fikser det, du er utilfreds med.
 
Du opnår ikke noget godt ved at lægge yderligere pres på. Slet ikke, hvis situationen i forvejen er højspændt.
 
Men er du helt tydelig om, hvordan du har det – uden at pege fingre og bebrejde – vil din partner sandsynligvis være lydhør og selv spørge ind til, hvad han/hun kan gøre.
 
Husk på, at det ikke er ham/hende, der kan fikse hele miseren. Den største del af opgaven ligger hos dig selv.
 
Når parforholdskrisen er der